Folkeretten og menneskerettigheder

Folkeretten

Folkeretten består af regler samt principper, som regulerer relationer samt interaktioner mellem stater, disses individer samt visse andre internationale aktører.

De grundlæggende folkeretlige regler bygger på sædvaneret, som er en krystallisering af århundreders statspraksis. Hertil kommer aftaler indgået mellem to eller flere stater samt retspraksis udviklet af internationale domstole og voldgiftsretter.

De Forenede Nationer (FN) er den centrale internationale organisation, hvor mange folkeretlige instrumenter forhandles. FN-Pagten trådte i kraft den 24. oktober 1945 og udgør fundamentet for et internationalt samfund baseret på "the rule of law”.

FN’s Sikkerhedsråd kan indsætte fredsbevarende missioner, pålægge sanktioner, referere situationer til Den Internationale Straffedomstol eller vedtage resolutioner under FN-Pagtens Kapitel 7 med implikationer for folkeretten.

FN’s Generalforsamling kan fremkomme med anbefalinger for at promovere eller kodificere folkeretten. Retlige anliggender henvises ofte til Sjette Udvalg.

FN’s Sjette Udvalg behandler retlige spørgsmål i Generalforsamlingen og kan anbefale vedtagelse af resolutioner. Enhver FN-medlemsstat er berettiget til repræsentation ved Sjette Udvalg.

Danmark er en stærk tilhænger af FN og udviklingen af folkeretten. Vi tror på multilateralisme, fredelige forhandlinger og den regelbaserede internationale orden.

 

Menneskerettigheder
FN’s Generalforsamling i New York udgør et vigtigt forum for menneskerettighedsarbejdet, herunder ikke mindst i vedtagelse af nye standarder og konventioner og i at fremme drøftelser af status for menneskerettighedsarbejdet og landenes efterlevelse af deres menneskeretlige forpligtelser. Hvert år behandler Generalforsamlingens 3. udvalg (med ansvar for sociale, humanitære og kulturelle spørgsmål) en række menneskeretlige emner og et stort antal resolutioner som bidrager til at bekræfte og videreudvikle de internationale menneskerettighedsstandarder. Generalforsamlingen spiller samtidig en vigtig rolle som forum for introduktion af nye emner og normer på menneskerettighedsområdet.

Danmarks kæmper for menneskerettighederne
I en verden hvor menneskerettighederne fortsat er under pres, indgår beskyttelsen af menneskerettighederne som en helt central del af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik. 
På den danske FN-mission arbejder vi for at opretholde og promovere menneskerettighederne i det internationale FN-samarbejde. Dette gør vi blandt andet gennem aktivt engagement i den internationale menneskeretlige normudvikling og gennem vores engagement i opbygningen af en regelbaseret international orden, der værner om vores fælles menneskerettigheder. Danmark markerer sig særligt på menneskeretlige dagsordener som torturbekæmpelse, oprindelige folks rettigheder, et stærkt og uafhængigt civilsamfund samt kampen for ligestilling og beskyttelsen af LGBTI+-personers rettigheder. 

Torturbekæmpelse

Danmark indtager en fremtrædende rolle i det internationale torturbekæmpelsesarbejde, hvor der arbejdes for at sikre, at ingen underkastes tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Danmark fremsætter bl.a. hvert tredje år en resolution om bekæmpelse af tortur i FN’s Generalforsamling. I FN’s Menneskerettighedsråd i Genève fremsætter Danmark ligeledes tematiske resolutioner om emnet. Siden 2014 har Danmark samarbejdet med Chile, Ghana, Indonesien og Marokko om det globale ”Convention against Torture Initiative”, der har til formål at sikre universel ratifikation og implementering af FN’s Torturkonvention. Du kan læse mere her.

Oprindelige folks rettigheder

Oprindelige folks rettigheder er ligeledes en dansk kerneprioritet. Oprindelige folk er befolkninger med en bestemt etnicitet, kultur, sprog og identitet som f.eks. masaier og inuitter. Oprindelige folk bliver i uproportionel grad fordrevet fra deres lokalsamfund, blandt andet som følge af klimaforandringernes indvirkninger på deres landområder eller grundet konflikt med deres respektive regeringer. Danmark arbejder aktivt sammen med Grønland i FN for at sikre, at oprindelige folks rettigheder overholdes. Det foregår særligt i FN’s Permanente Forum for Oprindelige Folks Anliggender og i FN’s Ekspertmekanisme for Oprindelige Folks Rettigheder, hvor regeringer og repræsentanter for oprindelige folk verden over arbejder sammen om at løse nogle af de mange problemer, oprindelige folk står overfor. Endelig overvåges deres situation løbende af FN’s Specialrapportør for Oprindelige Folks Rettigheder.

Ligestilling
Trods årtiers fremskridt, er kvinder og pigers rettigheder fortsat under massivt globalt pres. For Danmark er fremme af lige rettigheder og muligheder, ligestilling, kvinder og pigers rettigheder, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR), højtprofilerede, indsatsområder. Ligestilling, SRSR og retten til at bestemme over egen krop har stor indflydelse på både den politiske, sociale og økonomiske udvikling og på kvinder og pigers udviklingspotentiale og muligheder. Et centralt område for Danmark er derfor at fremme af kvinder og pigers menneskerettigheder og ligestilling gennem internationale forhandlinger, med henblik på at sikre stærkest muligt sprog på ligestillingsdagsordenen. Dette gælder blandt andet sprog om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR), intersektionalitet og seksuel orientering og kønsidentitet. Danmark deltager aktivt i forhandlingerne i bl.a. FN’s Kvindekommission (CSW) og FN’s Befolkningskommission (CPD).

Et andet væsentlig aspekt af Danmarks internationale ligestillingsindsats er at udfordre den binære forståelse af køn og nedbryde fastlåste og skadelige kønsroller og -stereotyper. LGBTI+-personer bliver i uproportionel grad udsat for vold og diskrimination og er fortsat kriminaliseret i et betydeligt antal FN-medlemslande. Sikringen af LGBTI+-personers rettigheder, herunder bekæmpelsen af diskrimination på baggrund af seksuel orientering og kønsidentitet, er derfor en helt central del af Damarks multilaterale arbejde. En vigtig del af Danmarks indsats på LGBTI+-dagsordenen foregår i regi af Danmarks medlemskab af FN’s LGBTI kernegruppe, hvor vi arbejder sammen med en tværregional gruppe af lande om promoveringen af LGBTI-personers rettigheder på globalt plan med særlig fokus på eliminering af kønsbaseret vold. Læs mere om FN’s LGBTI kernegruppes arbejde her. 

Civilsamfund
Civilsamfundsorganisationer spiller en helt central rolle i det globale menneskerettighedsarbejde, blandt andet ved at fungere som en monitoreringsmekanisme for menneskerettighedskrænkelser i medlemsstaterne, men også i relation til udformningen af globale svar på alverdens udfordringer. Mange steder i verden sker der imidlertid en indskrænkning af civilsamfundets råderum, hvilket udgør en trussel mod fundamentale menneskerettigheder som forsamlingsfrihed og ytringsfrihed. Derfor kæmper Danmark aktivt for sikringen af et stærkt og uafhængigt civilsamfund. I FN spiller Danmark en ledende rolle på civilsamfundsdagsordenen. I 2021 lancerede Danmark i fællesskab med Costa Rica samt en række civilsamfundsorganisationer, herunder danske Globalt Fokus, UNmute-initiativet der har til hensigt at sikre og højne civilsamfundets meningsfulde deltagelse i FN regi.