Spring til indhold

Junior Professional Officer

FN’s såkaldte Junior Professional Officer (JPO) eller Associate Expert Programme (AEP) kan på dansk oversættes til "juniorrådgiver". Som JPO vil du blive ansat i henhold til bilaterale aftaler mellem FN og et donorland. Danmark deltager i FN’s JPO-program. De danske stillinger administreres af Udenrigsministeriet.

Stillingerne som JPOs er primært tiltænkt yngre akademikere, der tilbydes en unik mulighed for at anskaffe sig erhvervserfaring inden for FN med fokus på udvikling. Det forventes at ansøgeren udover kandidateksamen også har gode sprogkundskaber i engelsk samt kendskab til et andet af FN’s seks officielle sprog. Endvidere skal ansøgere have et godt kendskab til og interesse for Danmarks internationale udviklingssamarbejde.

Af hensyn til det uddannelsesmæssige aspekt i programmet har udsendte JPOs typisk to til tre års erhvervserfaring efter uddannelsen. Rekrutteringen foregår ca. en til to gange om året alt efter antallet af nye stillinger.


Du kan læse mere om JPO-ansættelser på Udenrigsministeriets hjemmeside og på FN’s officielle hjemmeside.