Spring til indhold

Fred og sikkerhed

FN er en af de centrale organisationer for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Du kan læse mere om Danmarks Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2017-2018, her, og om Danmarks militære bidrag til FN’s fredsbevarende operationer, her.

Arbejdet for at opretholde international fred og sikkerhed har siden oprettelsen af FN efter 2. Verdenskrig været en af organisationens hovedformål. Det tydeliggøres i FN-pagtens erklæring om at ”frelse kommende generationer fra krigens svøbe”.  For at sikre at FN ikke som forgængeren Folkeforbundet blev reduceret til statist, mens en ny verdenskrig brød ud, måtte FN have et handlekraftigt organ med mandat til at gribe ind i konflikter.

FN’s Sikkerhedsråd bestående af 15 FN-medlemslande er dét organ. Sikkerhedsrådet har et unikt mandat og kan træffe bindende beslutninger på medlemsstaternes vegne.

Sikkerhedsrådet har fem permanente og ti ikke-permanente medlemmer. De permanente medlemmer er USA, Rusland, Kina, Storbritannien og Frankrig. De ikke-permanente medlemmer vælges hver især for en toårig periode på basis af en fastlagt fordeling mellem fem regionale grupper.

Når en konflikt bryder ud eller truer med at gøre det, har Sikkerhedsrådet en række virkemidler i værktøjskassen. Udgangspunktet er normalt at fremme dialog mellem de stridende parter med henblik på mediering og en fredelig, politisk løsning på konflikten samt forsoning. Hvis parterne ikke udviser tilstrækkelig vilje til kompromis, kan Sikkerhedsrådet vedtage sanktioner, som skal overholdes af alle FN’s medlemsstater. I yderste konsekvens kan Sikkerhedsrådet give mandat til en militær indgriben i en konflikt bl.a. gennem fredsbevarende operationer. Dette kan ske selv uden ’værtslandets’ samtykke, som det fx skete i Libyen i 2011. Sikkerhedsrådet kan også give enkeltlande eller koalitioner mandat til militær intervention.

De vigtigste emner på Sikkerhedsrådets dagsorden er aktuelt konflikter i Mellemøsten og Afrika. Desuden behandler Sikkerhedsrådet i stigende grad tværgående konfliktrelaterede emner, f.eks. terrorisme/voldelig ekstremisme, beskyttelse af civile, kvinders rolle i konflikter og seksuel vold i konfliktzoner

Generelt har aktivitetsniveauet i Sikkerhedsrådet været støt stigende siden den Kolde Krigs afslutning. Sikkerhedsrådet vedtager derfor i dag ca. 65 resolutioner årligt mod ca. 15 årligt tidligere. Heraf er antallet af resolutioner under FN-pagtens kapitel VII, der gør dem bindende for alle medlemslande, vokset fra 17 i år 2000 til 40 i 2014. Danmark var senest medlem af Sikkerhedsrådet i 2005-2006 og kandiderer til indvalg for perioden 2025-2026.